Seneste nyt fra RacingTheWorld.dk

Forårsspin pro life

21.03.2011 skrevet af Anne Vagner

Sæt kryds i kalenderen søndag d. 3. april kl. 12.00-13.30 og få et par humørfyldte timer med RacingTheWorld og Proof Of Life!

Anledning
Vi har fået startnummer til årets første større udfordring i RTW regi – MTB løbet TransAlp, der køres på tværs af alperne fra 16. – 23. juli.

‘Jeg har valgt dette løb fordi det er en ‘klassiker’ indenfor distance MTB løb, med deltagelse af proteams. Det ligger logistisk fint – dvs. ikke på den anden side af kloden - og terrænnet fantastisk smukt og varieret. De fleste kilometer foregår i terræn, og kun lidt på asfalteret vej.’ Anne

Distancen er godt 600 km over 19.000 hm fordelt på 8 etaper. Vi er to der skal over målstregen sammen – så løbet kommer ikke til at tælle som ‘en af de 7′. Men en oplevelse og træning på vejen.

Søndagens træning vil være inspireret af det kommende eventyr – og lægger op til et par seje bakketræk og spurter mod tinderne!

Lidt praktisk info
Dato: 3. april kl. 12.00-13.30

Sted: fitness dk Nygårdsvej / Østerbro

Tilmelding: info@annevagner.dk (navn og antal)

Da RTW lejer salen, vil jeg opfordre alle til at gt’ en 20′er til arrangementet – så er udgifterne dækket og der vil være mulighed for at gentage udfordringen.

Støtteprojekt – Proof Of Life
Landet over samles der ind til for Kræftens Bekæmpelse denne dag – og vi har derfor valgt at invitere Proof Of Life, som er en landsdækkende organisation der arrangerer sportslige udfordringer og ugentlig træning, for unge der tidligt i deres liv har haft en kræftdiagnose. Et fantastisk livsbekræftende initiativ – og en ‘lige til højrebenet’ organisation for os at støtte op omkring.

Støt ved indbetaling til konto: 4180 – 418 032 0482. Mærk indbetaling ved at skrive ‘RTW’ efterfulgt af dit navn. Læs mere om Proof Of Life her.

Vi glæder os til at se jer til en humørfyldt og seriøs træningstime d. 3. april!

seperator

Jungle Marathon gennemført!

31.10.2010 skrevet af RTW teamet

Pernille Hansen og Henrik Kornum har gennemført ultraløbet Jungle Marathon!
De fulgtes ad hele vejen og støttede hinanden, hjalp hinanden og viste at med udholdenhed, kammeratskab og en stærk vilje kan alt lade sig gøre!

Pernille og Henrik har stoppet samarbejdet med Master Fatman og Casa Gorda.
Istedet har de to ultraløbere kigget efter et andet projekt som de kunne støtte: Et etableret projekt med en stor velfungerende organisation bag. De har bl.a. set på mulighederne for at støtte SOS Børnebyernes arbejde i Brasilien.

Det er vigtigt at understrege at alle indsamlede penge stadig er hos Racing The World, og at Casa Gorda ikke har modtaget noget beløb.

Hvad de to eventyrers næste projekt bliver vides ikke endnu… Nu skal indtrykkene fra Brasilien fordøjes og kroppen restitueres.

Mvh
Martin Paldan
Pernille Hansen
Henrik Kornum

www.martinpaldan.com

seperator